Specialbehandlinger


Korrektion af ar
Når vi vil korrigere arvæv med permanent makeup, bruges der camouflage farver der er specielt udviklet til denne type behandling. I disse farver er pigmenterne tættere og mere heldækkende, for et mere jævnt resultat.

Ved ar dannelse ændrer huden sig og den vil reagere anderledes end normalt. Derfor skal du regne med at der skal flere efterbehandlinger til.

Det er også muligt at gendanne munden, efter en korrigerende operation for læbe-ganespalte. Ved hjælp af matchende hud og læbe toner, kan vi æstetisk styrke Amor buen og den naturlige linje rundt om læben, for at få den til at se mere regelmæssig ud og give illusionen af en symmetrisk læbe.

Rekonstruktion af Areola (den farvede kant rundt om brystvorten)
Efter operationer for kræft, brystløft eller andre, kan areolaen skades eller man kan miste den helt. I disse tilfælde er det muligt at rekonstruerer areolaen med permanent makeup, ved at lægge farven ned i huden hvor den mangler. Vi vil altid tegne op først og tilpasse den nye areola til brystvorten.

Rekonstruktion af areola kan hjælpe dig til at føle dig normal og komplet igen.

Skønhedsplet
Ønsker du en naturligt farvet skønhedsplet, kan det også laves med permanent makeup. Først tegnes skønhedspletten med en specialblyant, der hvor du ønsker den, derefter lægges farven ned i huden med den mikrofine nål.