Behandlingsformer


De fleste kvinder ønsker at vise og se den bedste side af dem selv, og desværre må vi jo alle sande at vi falmer med årene.

Med permanent makeup spare du tid og du bliver altid set fra din bedste side. Du kan svømme, svede, sove og dyrke sport, uden at skulle bekymre dig om at, hvordan makeuppen ser ud.

Med alderen oplever de fleste kvinder desuden, at konturerne bliver udviskede og bryn og vippehår færre.

Ved at fremhæve ansigtets naturlige træk gennem korrigering og tilføjelse af naturlig farve, kan enhver kvinde opnå et velplejet og udtryksfuldt udseende.

Tanken er jo ikke at lave makeup, men at underbygge et natuligt udseende, at tilføje hvad naturen ikke har gjort perfekt eller der har ændret sig med årene. Med permanent makeup er det muligt at skabe symmetri, at give brynene kontur ved hjælp af naturlig hårpåtegning, løfte øjet, markere vippelinjen, markere læbernes naturlige linje eller give munden mere fylde.

En anden grund til at vælge permanent makeup kan være efter f.eks. et sygdomsforløb med cancer eller til Alopecia patienter (plet skaldethed).

Når kvinder mister håret, rammer det dem i den grad på deres kvindelighed. Mange kvinder vælger også at få tegnet eyeliner og bryn op inden et kemoforløb. Det er en fordel at lave behandlingen inden hårene forsvinder helt, og dette anbefales også for det psykiske hensyn, da det er hårdt at miste hårene i ansigtet og dermed udtryk.

Permanent makeup vil styrke disse kvinders/mænds selvtillid og dermed livskvalitet.